Adventure weekend 
Trail-løb og Mountain Bike Weekend i Mols Bjerge

 

Glæd jer til en weekend i Mols Bjerges smukke natur.

Løb, MTB, bål hygge, foredrag, masser af grin og god mad. 

  Hvor og hvornår: 28.-30. Maj 2021 og 20.-22. August 

Tilmelding pr mail til bjorn@delaselva.com eller på kontaktsiden

IMG_3324
IMG_6418
IMG_3328
IMG_0357
IMG_5133
Konceptet 

Vi tilbyder en oplevelse, som har forskellige ben og hvor vi tilpasser til den enkeltes formåen - det er altså et tilbud til alle, uanset niveau.

  • Den aktive hvor vi er fysiske (trailløb, mtb, vandring) 

  • Den sociale hvor vi har lejrliv med madlavning, hygge ved bålet, røverhistorier. 

  • Den inspirerende hvor der er foredrag, fortælling 

  • Den kroslige del hvor vi får tips til at tackle skader, genoptræne.  

  • Der også være mulighed for kortere manuelle behandlinger og individuel vejledning omkring kropslige problemstillinger – v. ManuVision Kropsterapeut Nikolai Iversen. 

  • Spændende overnatningsform i enten shelter, samisk lavuu eller mongolsk jurt (nomadetelt)

  • Maden vil være rigtig lækker, tilberedt over bål, i jordovn. Om lørdagen vil den stor vildmarksmiddag blive tilberedt af os alle, så har i muligheden for at lære nogle ekstra tricks. 

 

Der er 15 pladser i alt. Om du kommer alene, som par eller vennegruppe er ikke vigtigt, vi vil gøre alt vi kan for at skabe rammerne til en fantastisk weekend.

Priser og muligheder
  • ”For de rå”: Overnatning i shelter (”Sovesal” 4 personer/ shelter, 2 shelters); 2400,- pr person 

  • ”For de magelige ”: Overnatning i lavuu (”sovesal” 5 personer); 2800,- pr person 

  • ”For de romantiske”: Overnatning i Jurt (2 personer i himmelseng); 3200,- pr person 

 

 

Opholdet er incl. alle måltider, træning, overnatning, guides og overraskelser - det eneste i skal have med er tøj til weekenden, sovepose, liggeunderlag (kun dem i shelters) og evt. drikkelse (Øl, Vin, sodavand), som jo kan være meget individuelt. Vi sørger for vand, saft, kaffe, the, og rødvin til Vildmarksmiddagen. 

Der vil være frugt og forkælelse med kage gennem weekenden. 

Fredag

16.30: Vi samles alle til fælles velkomst og præsentation. Omklædt til en løbetur ca. 10 km i pace 

 

ca. 6.30min/km vi løber denne tur sammen (social running). 

Mulighed for primitivt bad og omklædning inden middag 

 

19.00: Vi spiser vildtgryde fra bålet, div. salater og brød 

20.00: Spændende og forhåbentlig inspirerende oplæg/fortælling/foredrag - TBA 

 

Herefter er der fri leg med snak, bål, vin og hvad området ellers måtte lægge op til. 

Lørdag

Fra kl. 7.30-08.30: Fælles morgenmad ved Pizza hytten. 

 

9.00: Fælles opvarmning ved pizzahytten, så ud på mtb begynder/mtb øvet 

Begynder cykler ca. 2-3 timer, ca. 20 km, hvor der er plads til at puste ud  

Øvet cykler ca. 3 timer, ca. 30-45 km.  

 

Begge hold kommer til at opleve det fineste af Mols bjerge, begynder holdet får muligvis lidt flere anekdoter og geologiske fortællinger – øvet får derimod lidt flere højdemeter.

 

12.30 Frokost: Der er fyret godt op i pizzaovnen, som vil være klar til de lækreste stenovnspizzaer 

 

14.00: Nicolaj Iversen giver et inspirerende oplæg omkring fysisk egenpraksis, krop og psyke 

”Krop og psyke hænger sammen. Hvis der er knas i kroppen, vil det påvirke psyken, og er du presset psykisk, sætter det sig i kroppen. Netop derfor skal du investere i dig selv, så du får overskud til at sætte i din bank.” 

 

15.30: Løbetur i 2 grupper (distance afgøres af deltagernes dagsform) 

Hurtigt: 8-12 km i pace 5.30/km  

Roligt: 5-7 km i pace 6.30/km (social running) 

 

16.30: Fri leg 

  • For de som har mere energi at bruge sidst på eftermiddagen og gerne vil løbe eller cykle en tur, vil der være mulighed for det.  

  • Mulighed for at arbejde videre med Nicolai, hvis man har nogle træningsmæssige udfordringer.  

  • Udforske området på egen hånd 

  • Være med til forberedelser til vildmarksmiddagen (Lave jordovn, bål, saltdej, hygge m.m.) 

  • Mulighed for primitivt bad og omklædning inden middag 

 

19.00: Stor vildmarksmiddag (Vildt steg tilberedt i jordovn, svinemørbrad indbagt i saltdej og bagt i gløderne fra bålet, lækre salater, og et par glas rødvin. 

 

Resten af aftenen står på bål, hygge og solnedgang fra toppen af bakkerne. 

Søndag

Fra kl. 7.30-08.30: Fælles morgenmad ved Pizza hytten. 

 

9.00: Fælles opvarmning ved pizzahytten. Man kan vælge 1 af 2 muligheder hvor nye stier, toppe og slugter udforskes;  

MTB, ca. 2-3 timer, 20-30km  

Løb, ca. 10-15km, pace 6.30 (social running) 

 

13.00: Sandwich og tak for denne gang. 

Hvem er vi 

Hvem vi er og hvad vi bidrager med

Bjørn (MTB, Trail løb, Foredrag, Camp liv) 

Opvokset i Hammar bakker i Vendsyssel og har gennem hele livet været bidt af fysisk aktivitet, rejser, ture, friluftsliv. De sidste 6 år med base i Mols Bjerge hvor bjørnen i bjergene er blevet til. Jeg bor med Manja og mine 4 børn. Jeg arbejder med domsanbragte psykisk syge samt driften og den fortsatte udvikling af bjørnen i bjergene. 

Løber, cykler, rulleski, kajak, langrend, klatring, vinterfjell hører til nogle at interesserne. 

 

Manja (MTB, Trail løb, camp liv) 

Født og opvokset i København, bor sammen med Bjørn i Mols Bjerge, forsker på Aarhus Universitet til dagligt. Fysisk aktivitet har været en del af mit liv, hvor jeg har dyrket alt fra ridning, thai-boksning og klatring. Gennemgående har jeg anvendt løb og cykling, som et break fra hverdagen, og især trailløb og mountainbike er med årene blevet en livsstil. Jeg har konkurreret i OCR (Obstacle Course Racing) på højeste plan i Danmark siden 2015, og deltaget ved VM i OCR i 2016 og 2019. 

 

Nicolai Iversen(Kropsterapi, Foredrag, camp liv) 

Nicolai er Certificeret Manuvision kropsterapeut med egen klinik og træningsfaciliteter. Nicolai har stor erfaring i at arbejde med krop og sjæl og har igennem en 20 årig karriere som professionel basketball spiller, prøvet det meste på egen krop. Nicolai har stor forstand genoptræning og årsager til skader og foresbyggelse.  

 

Kasper Mønsted (MTB) 

 

Jonas Drescher (Trail-løb) 

TRANSPORT TIL OG FRA MOLS

I kan vælge selv at køre i egne biler eller der kan arrangeres afhentning ved Rønde busterminal.

UDSTYR TIL OVERNATNING

Sheltergæster medbringer selv sovepose og underlag. Lavuugæster skal medbringe egen sovepose og jurtgæster medbringer eget sengetøj - der er dyner og puder.

Adresse

Porskærvej 28

8420 Knebel, Danmark

Kontakt os

Bjergene & Bjørnen

Følg med på turen

  • Bjørnen konto

© 2019 by Bjørn Haugum I/S

IMG_3324